Alzheimers demens (AD) er en neurodegenerativ sygdom, som er kendetegnet af to meget specifikke patologiske fund i hjernen: amyloide plaques (AP) og neurofibrillære tangles (NFT) . Mekanismerne bag udviklingen af AP og NFT er ret forskellige: AP er ekstracellulære læsioner, som repræsenterer lokal akkumulering af et protein kendt som beta-amyloid 1-42 eller Aβ42, hvorimod NFT repræsenterer den neuronale degeneration og består af abnormt fosforyleret tau-protein. Både udviklingen og tilstedeværelsen af AP og NFT er associerede med tilsvarende forandringer i cerebrospinalvæske (CSV). Flere studier har vist at i cerebrospinalvæske hos patienter med AD kan der måles nedsat Aβ42 og forhøjet totalt-tau og fosforyleret-tau, og at disse forandringer korrelerer med henholdsvis AP og NFT. Derfor er disse tre CSV demensmarkører (Aβ42, totalt-tau, fosforyleret-tau) inkluderet i de diagnostiske kriterier for AD udgivet af National Institute on Aging and Alzheimer’s Association (NIA-AA).
Det här är ett utplock av en intressant artikel från KBN – Nr. 2 – vol. 35 – 2023.