Kan man udvikle anæmi af at blive indlagt på hospital?

Hospitalserhvervet anæmi (HA) er defineret ved en normal hæmoglobin ved indlæggelse, og at patienten under hospitalsforløbet udvikler anæmi. Det er en hyppig tilstand, og prævalensen varierer fra 45-74% afhængig af de enkelte studiers definition og metode. I et større studie er det angivet, at af de 45% som udviklede anæmi under indlæggelse drejede det sig hos 25% om moderat til svær anæmi.


Ætiologien er multifaktorielt betinget og blandt medvirkende årsager angives hæmodilution fra intravenøse væsker, kirurgisk blodtab, forværret erythropoisis associeret med kritisk sygdom og hyppige blodprøvetagninger. Sidstnævnte har vist sig at være en stærk uafhængig prædiktor for HA, hvor daglige blodprøver med et volumen på ca. 50 ml er tilstrækkeligt til at forårsage anæmi.



Det här är ett utplock av en intressant artikel från KBN – Nr. 3 – vol. 33 – 2021.