Historik


NFKK blev oprindeligt dannet som Nordisk Forening for Klinisk Kemi og Klinisk Fysiologi i forbindelse med den første nordiske kongres, der blev afholdt i Finse, Norge, i maj 1946. Her inviterede Svein Sveinsson nordiske kolleger til et fagligt møde med det formål at give dem med særlig interesserede i medicinsk kemisk og medicinsk fysiologisk laboratoriearbejde anledning til at mødes og drøfte praktiske problemstillinger. Ved den første kongres pegede Svein Sveinsson på tre mulige områder for samarbejde, udover dannelse af en nordisk forening: 1) Anvendelse af fælles analysemetoder og standarder, 2) Uddannelse af laboratorielæger, 3) Videnskabeligt samarbejde. 

Den nordiske kongres blev fra 1946 til 1948 afholdt årligt og derefter med to års mellemrum. I starten skiftede det organisatoriske ansvar mellem fire foreninger, og siden 1980 mellem fem foreninger. Den sidste kongres der blev holdt sammen med Klinisk Fysiologi fandt sted i 1979. Herefter dannede fysiologerne deres egen nordiske forening, hvorefter vores forening fortsatte som Nordisk Forening for Klinisk Kemi, NFKK.

Allerede i 1948 startede foreningen tidsskriftet Scandinavian Journal for Clinical and Laboratory Investigation (SJCLI).

Foreningens vedtægter har været ændret flere gange. Siden 1984 har vedtægterne indeholdt et krav om, at formanden for hver af de nationale foreninger under sin mandatperiode automatisk skulle være medlem af NFKKs bestyrelse. Siden 1993 har vedtægterne beskrevet foreningens opgaver som: 

  • at danne arbejdsgrupper, ved behov
  • at arrangere nordiske kongresser hvert andet år (så vidt muligt på skift mellem de fem nordiske lande)
  • at udgive medlemsbladet Klinisk Biokemi i Norden
  • at have det videnskabelige ansvar for SJCLI som stadig ejes af Medicinsk Fysiologisk Forening
  • at publicere Nordiske anbefalinger, ved behov

NFKKs formand og sekretær

PeriodeFormandSekretær
1946-Svein L SveinssonJ Bøe
1948-1954
1955Bertil Josephsson
1956-1963
1963-1965Bertil JosephssonLars Göran Allgen
1965-1967Poul Astrup
1967-1969Ralph GräsbeckTeddy Weber
1969-1971Lorenz EldjarnBernt Rosenlund
1971-1973Kjell JacobssonCarl-Henric de Verdier
1973-1975Rudolf KeidingNSC Heiskov
1975-1977Reijo VihkoOlli Jänne
1977-1979Johan H StrömmeSverre Skrede
1979-1981Eggert JohanssonVeigar Gudmundsson
1981-1984Arne HamfeltCarl-Henric de Verdier
1984-1986Mogens HørerUffe Worsaæ
1986-1988Ulf-Håkan StenmanHelena Holmberg
1988-1990Sverre LandaasJon Norseth
1990-1992Veigar GudmundssonLeifur Franzson
1992-1995Peter Nilsson-EhleIsleifur Olafsson
1995-1997Tor-Arne HagveLudvig Daae
1997-2002Ebba Nexø
2002-2006Per Simonsson
2006-2010Jarkko Ihalainen
2010-2014Ingunn Þorsteinsdóttir
2014-2018Yngve Thomas Bliksrud
2018-Henrik L Jørgensen

Reference: Nordisk Förening för Klinisk Kemi 1946-1996. KBN, Supplement 1997.